Tjek dig selv

Sådan tjekker du, om din e-mail, dit telefonnummer eller dine adgangskoder er lækket i et datalæk

Kort svar

For at tjekke, om din e-mail er lækket, skriver du den på haveibeenpwned.com, som viser de datalæk, den har været med i. Tjek dine gemte adgangskoder med Google Password Checkup eller din adgangskodeadministrators sikkerhedsrapport. Der findes intet pålideligt gratis tjek af telefonnumre, så gå ud fra, at dit er eksponeret, hvis en lækket konto indeholdt det. Skift derefter genbrugte adgangskoder, slå adgangsnøgler eller totrinsbekræftelse med app til, få en PIN-kode hos dit teleselskab, og lås din kredit (kreditspærring i USA, Cifas i Storbritannien, kreditadvarsel i Danmark).

Nøgletal

  • 17,8 mia.lækkede konti kan søges frem på Have I Been Pwned, fra over 1.000 hackede hjemmesiderHave I Been Pwned
  • 1,31 mia. dollartabt i 2025 fordelt på 67.456 anmeldelser til FBI om læk af personoplysningerFBI IC3 2025 Internet Crime Report
  • 38 %stigning i uautoriserede SIM-swaps registreret i den britiske National Fraud Database i 2025Cifas Fraudscape 2026
  • 4,46 mio.personer fik navne, Social Security-numre og fødselsdatoer eksponeret i datalækket hos TransUnion i 2025SecurityWeek

Du har fået en e-mail om, at et firma, du har brugt, har "været udsat for en sikkerhedshændelse". Eller en svindler har skrevet til dig ved navn. Uanset hvad er spørgsmålet det samme: hvad ligger der derude om mig, og hvad kan nogen bruge det til? Er din e-mail lækket? Have I Been Pwned, den mest kendte tjeneste til at tjekke datalæk, rummer over 17,8 mia. lækkede konti. Chancen for, at mindst én af dine er med, er stor.

Et læk er ikke det samme som at blive hacket. Men det giver kriminelle råmaterialet til phishing, kontoovertagelse og identitetssvindel. FBI registrerede 67.456 anmeldelser om læk af personoplysninger i 2025 med anmeldte tab på 1,31 mia. dollar. Trinene nedenfor tager cirka 30 minutter og lukker de fleste af de døre, et læk åbner.

Hvordan tjekker jeg, om min e-mail er lækket i et datalæk?

Skriv din e-mailadresse på haveibeenpwned.com. Tjenesten er gratis, drives af sikkerhedsforskeren Troy Hunt og viser alle kendte datalæk, din adresse har været med i, med dato og typen af data, der blev eksponeret.

  1. Tjek alle de adresser, du har brugt, også gamle arbejds-, skole- og engangsadresser.
  2. Læs hvert læk igennem. Noter, hvad der blev lækket: adgangskoder, telefonnumre, adresser, fødselsdatoer, sikkerhedsspørgsmål.
  3. Prioriter læk, der omfattede adgangskoder eller officielle ID-numre, og alle konti, du stadig bruger.
  4. Slå Notify me til, så du får en e-mail, når din adresse dukker op i et fremtidigt læk.

"No breaches found" betyder ikke, at du er sikker. Mange datalæk bliver aldrig offentliggjort, og nogle data sælges i det skjulte. Se det som en god nyhed, ikke en garanti.

Hvordan tjekker jeg, om mine adgangskoder er lækket?

Brug Google Password Checkup på passwords.google.com, hvis du gemmer adgangskoder i Chrome eller Android. Den viser, hvilke gemte adgangskoder der er kompromitteret, og hvilke der er svage. Apples app Adgangskoder og de fleste adgangskodeadministratorer har en lignende sikkerhedsrapport.

Du kan også teste en enkelt adgangskode på siden Pwned Passwords hos Have I Been Pwned. Den sender aldrig din adgangskode: din browser laver en hash af den og sender kun de første fem tegn af hashen og sammenligner derefter resultaterne på din enhed.

En lækket adgangskode betyder mest, hvis du har genbrugt den. Kriminelle tager lækkede par af e-mail og adgangskode og prøver dem automatisk på banker, e-mail, webshops og sociale medier. Det kaldes credential stuffing, og det er derfor, ét gammelt læk kan åbne ti konti.

Hvordan ved jeg, om mit telefonnummer er lækket?

Der findes intet pålideligt gratis værktøj, der tjekker telefonnumre på tværs af alle datalæk, så det ærlige svar er: hvis en lækket konto indeholdt dit nummer, så gå ud fra, at det er eksponeret. Tydelige tegn er flere svindelopkald og -sms'er, beskeder, der bruger dit navn, og engangskoder, du ikke har bedt om.

Dit nummer er sandsynligvis også offentligt på andre måder. Personsøgningssider, gamle opslag og sociale profiler forbinder telefonnumre med navne og adresser. For at se, hvad en fremmed kan knytte til dig, kan du lave en søgning med Tjek dig selv hos Search A-Z. Rapporten viser de offentlige profiler, omtaler på nettet og arbejdsoplysninger, der er knyttet til dit navn, og tjekker, om et telefonnummer eller en e-mail, du indtaster, er ægte, hvilken type linje det er (mobil, fastnet eller internet/VoIP), og om det er forbundet med risiko for svindel. Søgninger i USA kan omfatte offentlige registre som adresser og telefonnumre.

Hvad var de største datalæk i 2025 og 2026?

De seneste datalæk har mest eksponeret kontaktoplysninger og identitetsdata frem for kortnumre, og det er netop det, svindlere bruger til phishing og til at udgive sig for andre. Nogle af de største:

DatalækBerørte personerHvad der blev lækket
Co-op, Storbritannien (april 2025)6,5 mio. medlemmerMedlemmers kontaktoplysninger; ingen finansielle data eller transaktionsdata
TransUnion, USA (juli 2025)4,46 mio.Navne, Social Security-numre, fødselsdatoer
Carnival, USA (april 2026)5.995.277Navne, e-mails, fødselsdatoer, oplysninger om loyalitetsprogram (varierer)
ADT, USA (2026)Omkring 5,5 mio. (ifølge Have I Been Pwned)Navne, telefonnumre, adresser; i nogle tilfælde fødselsdatoer og dele af SSN
Panera Bread, USA (2026)Omkring 5,1 mio. e-mails (ifølge Have I Been Pwned)Navne, e-mails, telefonnumre, adresser

Lækket hos Carnival startede med social engineering: en angriber narrede en medarbejder til at give adgang, ifølge Malwarebytes. I midten af 2025 advarede overskrifter om "16 mia. lækkede adgangskoder". BleepingComputer skrev, at det var en samling af gamle datalæk og logfiler fra infostealer-malware, ikke et nyt læk. Det var stadig en god grund til at holde op med at genbruge adgangskoder.

Hvad kan svindlere bruge mine lækkede data til?

Svindlere bruger lækkede data til at gøre deres henvendelser troværdige og til at komme forbi sikkerhedstjek. De vigtigste risici:

  • Målrettet phishing. En besked, der bruger dit navn, firmaet, der blev hacket, og dine rigtige ordre- eller kontooplysninger. De udgiver sig ofte for at være det hackede firma og tilbyder "kompensation" eller "bekræftelse af konto".
  • Kontoovertagelse. Lækkede adgangskoder bliver prøvet på din e-mail, din bank og dine webshopkonti. Cifas registrerede over 78.000 sager om kontoovertagelse i Storbritannien i 2025.
  • SIM-swap. Med dit navn, nummer og din fødselsdato overtaler en kriminel dit teleselskab til at flytte dit nummer til deres SIM-kort og modtager derefter dine sms-koder. FBI modtog 971 anmeldelser om SIM-swap i 2025 med tab på 17,4 mio. dollar, og Cifas så en stigning på 38 % i britiske sager.
  • Identitetssvindel. Oprettelse af kredit, mobilabonnementer eller konti i dit navn. Identitetssvindel udgjorde 54 % af alle sager i den britiske National Fraud Database i 2025, over 242.000 sager.
  • Nogen udgiver sig for at være dig. Beskeder til dine kontakter eller din arbejdsgiver, der ser ud til at komme fra dig, nogle gange fra en e-mailadresse, der ligner din.

En typisk svindelbesked i kølvandet på et læk ser sådan ud:

Hej [dit navn]. Efter den seneste datahændelse hos [firma] er din konto blevet markeret. For at bevare adgangen og få din kompensation skal du bekræfte dine oplysninger inden for 24 timer: [link]

Klik aldrig på links i beskeder om datalæk. Gå selv ind på firmaets hjemmeside eller app. Hvis en besked på arbejdet beder dig bekræfte en afsender eller betalingsoplysninger, gennemgår vores guide om at tjekke afsenderen af en e-mail de tjek, du skal lave.

Hvad gør jeg, hvis mine data er lækket?

Hvis dine data er lækket, så skift eksponerede eller genbrugte adgangskoder, slå stærkere login til, beskyt dit telefonnummer, og lås din kredit. Gør det i denne rækkefølge:

  1. Sikr din primære e-mail først. Den nulstiller alt andet. Ny, unik adgangskode og derefter totrinsbekræftelse.
  2. Skift alle genbrugte adgangskoder. Brug en adgangskodeadministrator, så hver konto får sin egen. Har du mistanke om malware på computeren, så scan den først, ellers kan de nye adgangskoder også blive stjålet.
  3. Skift til adgangsnøgler (passkeys), hvor det er muligt. Google, Apple, Microsoft, Amazon, PayPal og mange banker understøtter dem. Adgangsnøgler kan ikke phishes eller genbruges.
  4. Brug en godkendelsesapp, ikke sms, til totrinskoder på vigtige konti. SIM-swaps opsnapper sms-koder.
  5. Få en PIN-kode eller SIM-lås hos dit teleselskab. Bed dit teleselskab om en PIN-kode til nummerflytning eller en nummerlås, så ingen kan flytte dit nummer uden den.
  6. Spær din kredit (USA). Det er gratis, påvirker ikke din kreditvurdering og gælder, indtil du ophæver det. Gør det hos alle tre bureauer: Equifax, Experian og TransUnion. En gratis svindeladvarsel (fraud alert), som du lægger hos ét bureau, gælder i et år.
  7. Hold øje med dine konti. Tjek bank- og kortudtog og din kreditrapport for alt, du ikke genkender.

Storbritannien: Cifas Protective Registration

Briter, hvis identitetsoplysninger er lækket, kan købe Cifas Protective Registration, som koster 30 pund for to år. Den markerer dit navn og din adresse i National Fraud Database, så långivere og teleselskaber laver ekstra tjek, før de opretter noget i dit navn. Ægte ansøgninger kan tage lidt længere tid, og det påvirker ikke din kreditvurdering. Cifas siger, at det er mest nyttigt i de første måneder efter et læk. Tjek også din kreditrapport hos Experian, Equifax eller TransUnion UK.

EU: hvad der er anderledes

EU har ikke ét samlet system til kreditspærring. Giv din bank besked, hold øje med dine konti, og vid, at et firma, der bliver ramt af et datalæk, efter GDPR skal anmelde det til sin databeskyttelsesmyndighed og, hvor risikoen er høj, fortælle dig det direkte. I Danmark kan du lægge en kreditadvarsel i CPR via borger.dk med MitID, så det bliver sværere at optage lån eller kredit i dit navn, og Sikkerdigital.dk har vejledninger til, hvad du gør, når skaden er sket.

Hvordan kan jeg se, om nogen bruger min identitet?

Nogen bruger måske din identitet, hvis du ser aktivitet, du ikke selv har sat i gang. Hold øje med:

  • E-mails om nulstilling af adgangskode eller loginadvarsler, du ikke har bedt om
  • Din telefon mister pludselig forbindelsen og viser "Ingen tjeneste" eller "Kun SOS"
  • Regninger, kreditforespørgsler eller konti, du ikke genkender
  • Venner, der får mærkelige beskeder eller anmodninger om penge "fra dig"
  • Inkassofirmaer, der ringer om gæld, der ikke er din

Mister du forbindelsen uden grund, haster det: ring straks til dit teleselskab fra en anden telefon, for det kan betyde, at dit nummer er blevet flyttet. En falsk profil på sociale medier med dit navn og dine billeder er lettere at opdage, når du ved, hvad der normalt ligger derude, og det hjælper vores guide om hvad internettet siger om dig med.

Hvor anmelder jeg identitetstyveri eller svindel efter et datalæk?

I USA anmelder du identitetstyveri på IdentityTheft.gov, som laver en plan for at rette op på skaden og den anmeldelse, du skal bruge til en forlænget svindeladvarsel på syv år. Svindel på nettet anmelder du til FBI på ic3.gov.

Storbritannien: anmeld svindel og cyberkriminalitet til Report Fraud, tjenesten, der afløste Action Fraud, på reportfraud.police.uk eller 0300 123 2040. I Skotland kontakter du Police Scotland på 101. Videresend svindel-sms'er til 7726.

EU: anmeld svindel til dit lokale politi, og klag til din nationale databeskyttelsesmyndighed, hvis et firma har behandlet dine data forkert. I Danmark anmelder du svindel og identitetstyveri til politiet med MitID eller på 114, og du klager til Datatilsynet.

Hvis lækket har eksponeret din hjemmeadresse eller dit telefonnummer på offentlige sider, viser vores guide om at fjerne dig selv fra personsøgningssider, hvordan du får det fjernet.

Kort sagt

Tjek alle de e-mails, du har brugt, på Have I Been Pwned, gennemgå dine gemte adgangskoder, og gå ud fra, at dit telefonnummer ligger derude. Gør derefter de ting, der faktisk stopper kriminelle: unikke adgangskoder, adgangsnøgler eller totrinsbekræftelse med app, en PIN-kode hos teleselskabet og en kreditspærring i USA, Protective Registration i Storbritannien eller en kreditadvarsel i Danmark.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan tjekker jeg, om min e-mail er lækket?

Skriv den på haveibeenpwned.com. Den gratis tjeneste viser alle kendte datalæk, din e-mail har været med i, og hvilke data der blev eksponeret. Slå Notify me til for at få besked om fremtidige læk, og tjek alle de e-mailadresser, du har brugt.

Er det sikkert at bruge Have I Been Pwned?

Ja. Det er en gratis tjeneste, der har kørt i mange år, drevet af sikkerhedsforskeren Troy Hunt. En søgning på din e-mail viser kun, hvilke datalæk den er med i. Tjenestens tjek af adgangskoder sender aldrig din rigtige adgangskode, kun en del af en hash.

Kan jeg tjekke, om mit telefonnummer er lækket?

Ikke pålideligt og gratis. Hvis en lækket konto indeholdt dit nummer, så gå ud fra, at det er eksponeret. Flere svindel-sms'er, beskeder med dit navn og engangskoder, du ikke har bedt om, er almindelige tegn. Beskyt det med en PIN-kode eller SIM-lås hos dit teleselskab.

Hvad skal jeg gøre først efter et datalæk?

Sikr din primære e-mailkonto med en ny, unik adgangskode og totrinsbekræftelse, og skift derefter alle genbrugte adgangskoder. I USA spærrer du din kredit hos Equifax, Experian og TransUnion. I Storbritannien kan du overveje Cifas Protective Registration. I Danmark kan du lægge en kreditadvarsel i CPR via borger.dk.

Skader en kreditspærring min kreditvurdering?

Nej. En kreditspærring er gratis i USA, påvirker ikke din kreditvurdering og gælder, indtil du ophæver den. Du kan ophæve den midlertidigt hos det bureau, en långiver bruger, når du søger om kredit.

Hvad er SIM-swap, og hvordan stopper jeg det?

SIM-swap er, når en kriminel overtaler dit teleselskab til at flytte dit nummer til deres SIM-kort, så de får dine opkald og sms-koder. Stop det med en PIN-kode eller nummerlås hos teleselskabet, og brug en godkendelsesapp eller adgangsnøgler i stedet for sms-koder.

Kilder

  1. Have I Been Pwned
  2. Have I Been Pwned: Pwned Passwords
  3. FBI IC3 2025 Internet Crime Report
  4. Cifas Fraudscape 2026
  5. Cifas Protective Registration
  6. FTC: det skal du vide om kreditspærring og svindeladvarsler
  7. SecurityWeek: datalæk hos TransUnion rammer 4,4 mio.
  8. BleepingComputer: Co-op bekræfter, at data om 6,5 mio. medlemmer er stjålet
  9. Malwarebytes: Carnival bekræfter datalæk, der rammer næsten 6 mio. (maj 2026)
  10. TechRepublic: de største datalæk i 2026 indtil videre
  11. BleepingComputer: lækket med 16 mia. loginoplysninger er ikke et nyt datalæk
  12. techUK: Report Fraud afløser Action Fraud

Tallene er de nyeste, som hver kilde havde offentliggjort, da guiden blev opdateret. Anmeldte tab til svindel er et minimum: det meste svindel bliver aldrig anmeldt.